Blå

Ler

Det startede med modelervoks, hvor jeg som lille trillede små kugler og rullede aflange pølser. Senere blev modelervoksen udskiftet med ler.

Som lidt større begyndt jeg at forme dyr lave små figurer og skåle.

Jeg kom først rigtig igang med leret da jeg som 13-14 årig kom i Vesterbros ungdomsgård i Abselonsgade der fik jeg brændt de første ting det var ikke muligt før da der dengang ikke var brændeovne på skolerne man tegnede kun.

Som lidt lidt større begyndte jeg at lave krukker som jeg pølsede op. Det kom der absolut ikke noget godt ud af.

Så begyndt jeg omkring 1969 at dreje med diverse mærkelige resultater til følge som jeg selv syntes så godt ud. Men når jeg kikkede på dem senere godt kunne se at jeg var abselut på begynder stadiet. Så glemte jeg leret i ca. 10-11 år 

I starten af 1980 og efter mange mange timer ved dreje skiven begyndte jeg at bestemme lidt over leret og jeg kan sige at nu vil jeg vil dreje en vase og det bliver til en vase, frem for at stopper når leret ikke kan bærer mere og det bliver til en skål.

Når jeg så er blevet erfaren efter mange kilo ler kan jeg dreje det meste og jeg bestemmer over leret ( tror jeg ) så begyndte jeg at rulle leret ud og forme det til skulpturer og folde skåle og andre ting.

Leret er ligesom livet man kan forme det til noget smukt og funtionelt.

Leret er lige så blødt og føjeligt som ens sind det er kun at få det bedste ud af det og glem ikke at du selv bestemmer, hvad du vil skabe med det

 I midte af firserne fik jeg dreje skive og stentøjs ovn hjemme.

Så kom der gang i keramikovnen efter 2 år der går altid et par krukker med at få det ind i fingerne igen har prøvet med en ny type ler den har en tendens til spændings revner i bunden, så ud af denne brænding er der 3 -- 4 stk med små revner i bunden men de er at betragte som skønheds fejl. Jeg er tilfreds med farverne men jeg har meget at lære om glasure endnu